søndag den 31. juli 2011

Ugen der gik i ord og billeder

Når Sofie skal spise, så er det lidt ligesom at stå i Tivoli ved et af de der spil, hvor man skal ramme bolden ned i munden på et dyr, der åbner og lukker munden hele tiden. Med Sofie er forhindringen smækken! Den bliver krammet godt hele tiden, gnavet lidt i og kørt rundt i hele hovedet, så hun ofte burde blive lagt i blød efter en måltid:


Heldigvis har hun ikke noget imod den våde vaskeklud der følger efter...så længe man siger lyde, mens man vasker hende, så er det nemlig bare sjovt!

Sofie elsker at ligge i vores seng og kigge ud af vinduet. Der er masser af grønt, spændende mennesker og et lille vandløb med ænder:


How are YOU doing?!!  
Denne weekend blev der også læst reklamer. Sofie kiggede reklamer sammen med far, men de var ikke helt enige om, hvilken vej de skulle bladre:

Lørdag var Sofie og jeg på tur, så far kunne få lidt alene tid. Sofie er begyndt at sidde meget op i barnevognen, så vi var en tur i Babysam, for at købe en sele til hende. Og den var tilfældigvis på tilbud :o) Så nu sidder damen i sele, når vi er ude at køre tur:


Det er dog svært at sidde pænt, når man både skal holde øje med trafikken og det lille mærke der sidder på lommen nede i fodenden!!

Idag startede med en løbetur...tog mig for en gang skyld sammen!! Om formiddagen kom Kathrine til sen morgenmad og kl 12.00 kom hende der skal sætte hår og lægge makeup på mig til brylluppet. Hâns og Sofie blev sendt i Fields, mens jeg blev pyntet. Det er der selvfølgelig ingen billeder af, da det er hemmeligt ;o) Hun er super god og jeg bliver rigtig fin til brylluppet. 

Senere var vi en tur i Tivoli...men Sofie sov fra vi kom til vi kom hjem igen. Og hun var helt brugt da hun vågnede..sikkert varmen. Så jeg lavede en lille trone til prinsessen, så hun kunne sidde og slappe lidt af for sig selv, men stadig var sammen med os:

Endnu en dejlig weekend..og nu kun 13 dage til brylluppet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar