søndag den 10. juli 2011

En weekend med mange projekter og lidt søvn

Åh, så er den gal igen. Sofie er elendig til at sove, det var ellers lige blevet lidt bedre. Hun kalder mange gange om natten, fordi hun vil have sutten og om dagen vil hun bare ikke sove. Her i weekenden har vi dog fået hende til at tage en sen eftermiddagslur på 2-3 timer. Det skaber dog en pylret Sofie og nogen trætte forældre, når hun sover så dårligt. Meen hun charmer nu stadig i sine vågne timer. Her med Tigerdyr, som ca er på størrelse med hende selv:



Vi har i meget lang tid haft en tradition med at vi vejer os på vores Wii hver lørdag. Dette var især sjovt under graviditeten, og også her bagefter, hvor man kan se, hvordan kurven gik under graviditeten. Hâns og jeg har en del gange snakket om, at vi skulle lave en profil til Sofie også. Vi nåede frem til at Hâns skulle veje sig sammen med hende, og så kunne vi trække hans vægt fra.
Lørdag tog vi os endelig sammen! Vi lavede den laveste og tykkeste figur vi kunne. Da vi tastede hendes fødselsdato ind, brokkede den sig over at hun var 0 år og jeg tænkte, at nu kunne vi ikke få lov til at lave en profil. Men i stedet kom der en røgsky på skærmen og der sad pludselig en lille baby der i stedet for den figur vi havde lavet. Dog med det ansigt vi havde designet, så den ligner Sofie :o)

Og så er programmet så smart, at den beder den voksne træde op først, og bagefter træde op sammen med barnet. Resultat: Sofie har endnu engang taget ca. 1 kg på, på en måned:


I anledning af Sofie's ½ års fødselsdag fredag, skulle vi have kage. Men jeg var så træt da vi kom hjem fredag, at vi udsatte bagningen til lørdag. Hâns havde fundet en "Kokosroulade med hindbær" fra "Børnenes køkken" af Katrine Klinken som han synes skulle prøves. Så den har vi nydt her i weekenden:

Sofie har dog ikke fået af rouladen :o) Selvom hun nu gerne spiser alt. Dog er hun for tiden ikke så begejstret for sin grød, som hun ellers har været vild med. Til aftensmad prøver vi, så vidt muligt, at give hende det samme som os. Til aften stod menuen på sur sød thaigryde med kylling og ris til. Jeg tog en portion til Sofie og blendede med en anelse mælk, for at dæmpe chilien i retten. Sofie var VILD med det!!! Så jeg tror egentligt bare hun er træt af den smagsløse mad, bøgerne mener babyer skal spise :o)

Derudover er weekenden blevet brugt på planteskole, hvor vi har bestilt blomster til brylluppet og i svømmehallen, hvor Sofie stadig er begejstret for at plaske rundt og for at dykke.

Og imorgen er det hverdag igen. Sofie sover  lige nu og det håber jeg hun bliver ved med. Nu må hun snart lære at putte den sut i munden selv, det går jo fint om dagen :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar