fredag den 30. september 2011

Sommerdag på en efterårsdag

Det har været nogle varme dage i denne uge. Da jeg skulle hjem fra arbejde igår, ringede Hâns og spurgte om jeg kunne spise en is. Ja, det er der jo kun et muligt svar til, så vi besluttede at mødes ved det fantastiske Ismageriet på Kongelundsvej. Det var bare hyggeligt at sidde der og nyde is og vejr sammen med sin dejlige mand og skønne datter. Sofie var også meget begejstret for deres is :o)


Sofies første cykeltur

Sofie og jeg mødes stadig med mødregruppen. Vi mødes en gang om måneden om søndagen. Super hyggeligt at blive ved med at se hinanden og ikke mindst følge ungerne!

I søndags var det så tid til at mødes. Det var en dag med helt fantastisk vejr, så da vi kom hjem fra mødregruppe, besluttede Hâns og jeg, at vi skulle på familiecykeltur. Sofies første cykeltur!!!

Det sæde vi har købt kan nemt flyttes fra den ene cykel til den anden, vi har bare købt to bøjler til at montere den på. Så jeg kunne tage hende den første del af turen og Hâns tog hende den sidste del.

Og så cyklede vi afsted. Jeg var meget spændt på, hvad hun sagde til det. Men hun hvinede af fryd, det var så sødt. Hermed følger lidt billeder fra turen som gik ud over Kalvebod fælled. Fantastisk område!!!!!










Turen blev dog lidt lang, så det var en meget ked og træt dame til sidst. Så vi drønede hjem, det sidste stykke. Men alt i alt en dejlig cykeltur :o)

torsdag den 29. september 2011

Nu med klapvogn :o)

Ja, det er lidt tyndt med indlæg. Jeg har travlt og er træt når jeg kommer hjem fra arbejde, og så er overskuddet der ikke altid til min dumme computer :o(

Nå, men nok om det.

Vores klapvogn er ENDELIG kommet!! Eller....man kan vel ikke sige endeligt, når den kom to uger før forventet :o)

Den kom med posten i en stor kasse:


"Hov, var der nogen der sagde der var pakke til mig??"
"Er den STORE kasse til lille mig??!"
"Hvad er det for en underlig ting? Den ser fin ud!"
"En klapvogn!!"

"Her sidder man godt. Glæder mig til at prøve den rigtigt"
"Jeg kan også sidde med min pose i den. Selen passer lige i posen :o)"

"Og SÅ skal far og jeg i svømmehallen...jubiiiiiii"

søndag den 18. september 2011

Fisen og far på færde

Så er det igen tid til en række billeder af hvad Sofie og far bruger deres dage på. Gad vide om man kan få pædagogerne til at sende et billede hver dag når hun starter i vuggestue?! Næppe...desværre.

Men indtil da kan jeg (og I) nyde de dejlige billeder:

"Hej far...Tigerdyr er lidt træt, men jeg vil gerne lege med dig"

"Hvad er det for en underlig ting?"

"Den er sjov!!!"

"Ih, vi hygger med figenstang"

"Har jeg noget siddende i hovedet?"

"Hvis jeg hiver gulvet op, lægger du det så igen, far??"

"Uhm, riskage"

Ja, de hygger!! Og Sofie er også SÅ dygtig til at komme på potte. Det er meget sjældent hun har en prutte ble, for det kommer hun af med på potten. Og hun er også dygtig til at tisse på potten. Man når kun lige at sætte hende, så tisser hun. Ja, hun er bare så stor og dygtig!!!

Fart over feltet

Sofie er blevet lidt mere mobil...hun kan bakke. Det medfører bare til tider et problem, nemlig at man ender i en blindgyde. Det kan være under Sofaen, oppe i et hjørne, eller som her under skænken:



Og når hun sådan ender, så kan hun godt blive lidt sur!

Vi har fået cykelstol og hjelm til Sofie. Stolen er super smart, for man kan låse den af beslaget der sidder på cyklen, og så sætte den på beslaget på en anden cykel. Sofie har endnu ikke været med ude at cykle, hun har kun prøvet at sidde i stolen, mens den stod nede i kassen :o) Hun har også prøvet sin hjelm, som bare sidder super godt på hovedet:



Så nu skal far bare have lavet sin cykel, så vi kan komme ud at cykle sammen alle tre.

søndag den 11. september 2011

Tillykke til mig selv ;o)

Idag er det min fødselsdag.
Sofie har sovet igennem igen i nat og vågnede først kl 7:45. Men da var jeg allerede oppe og ved at trække i løbetøjet, søndag er jo løbedag, som nævnt igår. Og puha, jeg var ikke frisk i kroppen til at løbe, så besluttede mig for bare at tage en lille tur. Jeg skal være i bedre form for, at jeg synes det er sjovt at løbe om morgenen!! Men det var meningen vi skulle i Tivoli og spise frokost, så morgenen var det eneste tidspunkt, der var tid til det. Tilgengæld ventede der så nybagte boller og pandekager da jeg kom hjem :o)

Og der var vidst andre end mig der var begejstret for pandekager:



Selvom hun faktisk havde fået morgengrød mens jeg var ude at løbe.

Og så begyndte uvejret ellers med lyn og torden. Så vi besluttede at blive hjemme og hygge istedet for at tage i Tivoli. Det var også en meget god beslutning, da Sofie desværre har haft det lidt svært med maden de sidste dage. Pludselig kaster hun maden op igen i tykke stråler. Den lille stakkel. Vi har fundet ud af, at det går bedre, når hun selv putter maden i munden, men det er nu svært at få nok i hende på den måde. Men på den anden side kaster hun jo også det meste op når vi giver hende mad.

Til aften fik vi så sushi, når nu vi ikke var ude at spise frokost. Vi havde lavet grød til Sofie med agurkestænger hun kunne sidde med og lidt grovbolle..men damen ville også have sushi, så hun fik en enkel  rulle at sidde med selv:




Dejlig dag, der sluttede med at Sofie kom i karbad, hvor hun skraldgrinede og plaskede, så jeg blev sjaskvåd :o)
Og da hun var puttet var der varm kakao og en pandekage til mor og far.

lørdag den 10. september 2011

Træt dag, der blev til en dejlig dag

Åh, jeg var så træt igår!! Plejer at cykle den første del af turen på arbejde, men cyklen stod på stationen, da jeg var taget direkte ind til Tivoli efter arbejde dagen før. Der var Hâns og Fisen nemlig taget spontant ind. Så istedet måtte jeg tage metroen hele vejen til Vanløse, hvor jeg skifter til S-toget. Så jeg stod der med halvåbne øjne og ventede på toget. Det kom...jeg steg ind og satte mig ned...det kørte videre................og så er det jeg kigger på destinationen i toget:


Og så sidder man der i et ret tomt tog og overvejer om det pludselig bare kører ind til siden og holder stille. Så er det, at det bekymrer en lidt, at der ikke er nogen person der kører toget!! Meeen, det kørte nu til Vanløse som det skulle.

Jeg har de sidste par uger fået løbet to gange om ugen. Ville gerne løbe tre gange som i de gode gamle dage, men jeg synes der går for meget tid fra Sofie, så blev helt stresset af det. Så to gange må jeg nøjes med. Så vidt muligt bliver det fredag og søndag, for fredag er Fisen og far i svømmehallen og søndag har vi hele dagen til at hygge. Men åh, jeg var stadig træt da jeg kom hjem igår. Kunne næsten ikke holde mig vågen på vej hjem og sad og overbeviste mig selv om, at det var bedre at gå hjem og sove. Da jeg trådte ind af døren ser jeg mit ur, som Hâns har lagt til opladning:


Og med sådan en dejlig hilsen, så var der ikke andet at gøre end at komme afsted. Så fik taget 6 km, men med småpauser undervejs, da kroppen var halvsovende.

Da jeg var næsten hjemme kom min løbemakker Kathrine cyklende forbi. Hun var på vej i Fields. Så da hun kørte hjem fra Fields, kom hun forbi til en kop the og for at aflevere en gave til mig, til imorgen :o)

Fantastisk slutning på en træt dag!!

tirsdag den 6. september 2011

Fisen og fars dage derhjemme

Hâns er stadig på barsel med Sofie og de sender også stadig et billede til mig hver dag, så jeg ikke kommer til at savne Sofie for meget.

Her følger et udpluk af, hvad de går og laver:

"Nå far, skal vi på shoppe tur?!"

"Er den virkelig til mig?"

"Hihi, du er sjov, far"

"Den må lige undersøges nærmere"

"Når man er træt er det rart, at far har indbygget legetøj i sin trøje!"

"Åh hvor er jeg træt efter svømmeturen far!!"

"Tittebøh kan du finde mig"
"Er det lagt ordentligt det her gulv?"

"Kommer du ned og leger far?"

Gå glad i bad

Ja, der har været lidt stille på bloggen på det seneste. Min computer og jeg er ikke gode venner!! Så til tider må jeg simpelthen opgive at skrive indlæg og prøve ikke at kyle computeren ud af vinduet. Manden er ved at finde en ny computer til mig.

Sofie har altid været glad for at komme i bad. Da hun var helt lille var det karbad, så gik vi over til brusebad, da det var nemmere. Men nu kan hun jo sidde selv, så nu er det karbad tid igen...og hun ELSKER det. Her følger en billedrække af Sofie i bad:

"Hov, der var et kamera"

"Se hvor meget jeg kan pjaske mor!!"

"Jubiiiii, bruseren"

"Så kan man få skyllet hår"

"Og fange strålerne med munden"

"Uh vand i hovedet"

"Så har far puttet sæben i håret, Det skal der til, når man er en pige med langt hår"

"Skal jeg hjælpe dig med at skylle det ud igen, far?"

"Ok, så gør du det bare"

"Det er far også god til"

"Og så skal vi bare lige have vasket resten af kroppen"

"Og så kan man se mine fine krøller (og Ibber's fødder i baggrunden)

 Og der er da også en lille video af badehyggen:



 Ja, der er vidst ingen tvivl om, at hun er en vandhund, som sin mor :o)