fredag den 22. juli 2011

Bryllup bryllup bryllup

Vi nærmer os den store dag og vi er ved at få styr på de sidste ting. 

Jeg havde taget fri torsdag og fredag denne uge, så vi kunne få ordnet nogle ting. Igår havde vi besøg af de to piger, som skal hjælpe til brylluppet udover den kok der skal stå for maden. Og det var bare super positivt. Ingen tvivl om at de bare har styr på sådan noget.

Om eftermiddagen fik vi besøg af min gamle lab. makker fra studiet/løbemakker Kathrine. Vi skulle have været ud at løbe en tur, men himmel og jord stod i et, så det blev droppet. Desserten stod på gulerodscupcakes med flødeostfrosting fra Sarahs kager (en blog jeg følger med på). Og til denne måtte vi lige smage denne:

Det er portvinen til brylluppet, som blev leveret 5 min før Kathrine kom. NØJ, den smagt godt!!!

I dag skulle vi ordne de sidste indkøb til pynten til hytten. Vi har haft en masse idéer og det er fantastisk at se dem tage form. Vi glæder os meget til at se det hele på den store dag. Turen gik til IKEA...hvilket den åbenbart også gjorde for ret mange andre. Det var rent kaos og vi skyndte os bare at finde de ting vi skulle have. Meeen man skal altid have tid til en hotdog inden hjemturen. Vi havde taget en flaske med til Sofie, men den nåede vi ikke til, for da hun så min franske hotdog kastede hun sig over den og ville ikke slippe igen:


Så måtte far og mor nøjes med at dele den anden hotdog, indtil Sofie syntes hun var færdig med at snaske i min. Og så kan jeg også hilse og sige, at hun lugtede af fransk hotdog dressing flere timer efter :o)

Sofie fik nu alligevel en flaske derefter og så kunne turen gå hjem i det frygtelige regnvejr:


Da vi kom hjem var der tid til at tumle lidt og hygge inden vi skulle i Fields og købe de sidste ting, samt finde en kjole til Sofie til brylluppet. Hâns lavede testen for at undersøge om han trænger til at blive klippet:


Resultatet blev, at det er for langt, for Sofie kan få fat i det :o) Så det er godt han har en tid hos frisøren inden brylluppet!

Vi kom i Fields og fik de sidste ting og Sofie faldt omkuld på vej ud af Fields. Hun har været i bæresele det meste af dagen og slugt alle indtrykkene. Så nu kunne hun rigtigt få sovet...troede vi. Men der gik ikke mere end 30 min, så var hun klar til ballade igen:



Jeg tænker nogle gange, at Sofie må have ondt i maven hver aften når hun kommer i seng, for hun har utallige grineflip hver eneste dag. Det er meget sjældent man ikke kan få et smil eller et grin frem hos hende.

Og imens hun lå og krammede og spiste sit legetæppe, så var jeg i fuld gang med at lave menukortene til brylluppet:
Vi har sørme nået meget idag, og imorgen venter endnu en dag :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar