søndag den 24. juli 2011

Tilbudsjagt og syltetøjssjov

Hos os finder man ikke et "reklamer nej tak" skilt. Vi elsker reklamer. Elsker dog knap så meget at slæbe dem ned for at smide dem i papiraffald :o) Det er noget helt andet at sidde med en trykt reklame end at læse dem på nettet. Så når alle reklamerne kommer ind af døren, så sidder vi og hygger med reklamerne. I weekenden var Sofie så med til vores reklame hygge. Papir er jo helt fantastisk og der er sådan nogle fine farver i reklamer:




Sofie bliver bedre og bedre til at sidde selv, men af og til tilter hun og så er det med at være hurtig, for hun tager fra med hovedet.

Åbenbart er det så hårdt at læse reklamer og efterfølgende være i Fields i bæreselen, så Sofie faldt i søvn i barnevognen kl 17.30. Kl 20, var Sofie stadig ikke vågnet. Så jeg tog barnevognen ind fra altanen og tog den lille trold op...snork sovende. Og mens hun sov videre, fik jeg bukser og strømper af hende, skiftede ble på hende og puttede hende i sin seng. Kunne ikke nænne at give hende nattøj på, så hun måtte sove i sin body. Og så sov hun ellers videre til kl 5.30, kun afbrudt af en enkelt tår i løbet af natten og et par gange hvor hun manglede sutten. Så vi fik ordnet alle menukortene til brylluppet, der var jo fred og ro til at få noget fra hånden.

Her i weekenden opdagede vi også, at vores jordbærsyltetøjslager var ved at gå i nul. Krise i det lille hjem. Vi har altid hjemmelavet kvædemarmelade (som jeg står for) og jordbærsyltetøj (som Hâns eller min mor har lavet). Så farmand måtte jo igang. Det endte dog med at blive et fælles projekt denne gang:



Og så var der marmelade igen :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar