søndag den 3. juli 2011

"Når det regner oppe på taget"......med hvidvin og øllebrød til

Igår var en travl dag. Vi nærmer os brylluppet 13. august og listen med ting der skal gøres er stadig lang. Denne weekend stod den på vinsmagning. Som man kunne læse om i indlægget "Store bage kage dag", havde vi forleden besøg af kokken der skal lave mad til brylluppet. Så nu da vi var sikre på, hvad menuen stod på, kunne vi tage i Super Best og snakke med deres vinmand. I samråd med ham, besluttede vi os for at prøve 2 hvidvin og 3 rødvin. Til bryllupskagen havde vi fået anbefalet en Spumante af kokken, hvilken han afleverede en flaske af forleden, så vi havde mulighed for at smage den. Så nu så vinsmage pakken sådan ud:

Vinmanden i Superbest anbefalede, at vi prøvede noget af den type mad, som vi skal have til brylluppet. Men menuen igår stod på kyllingeboller i karry og det er altså ikke en del af den menu vi har valgt til brylluppet, så vi måtte lige finde på en lille forret, så vi kunne teste hvidvinen...og således blev der tryllet en forret frem:

Super lækkert og nu er hvidvinen valgt. Spumanten kokken kom med, var også lige vores smag, så den er bestilt. Så nu mangler vi bare at smage på rødvinen og håbe, at der er en af de tre vi kan lide.

Igår var der skybrud over København. Det lynede og tordnede og vi var alle tre ude på altanen og se på uvejret og mærke regnen...dog inden det kom for tæt på!!!!!


Sofie var ikke bange for tordenen men den var dog generende da hun skulle sove. Hver gang hun var lige ved at falde i søvn, kom der et ordentligt brag og så vågnede hun op igen. Skybruddet var desværre lige over os, da hun skulle falde i søvn og nogle af bragene var så høje, at man kunne mærke det i gulvet!
Vi besluttede at droppe at få hende til at sove inden det var drevet over, så hun fik lov til at komme ind og putte med far:


Men da uvejret var drevet over, blev hun puttet igen. Og så kunne far og mor nyde en lille dessert. Jeg havde tidligere på dagen lavet øllebrød:

og nu var det tid til at smage på den. Det var egentligt til Sofie, men jeg elsker også øllebrød...og Hâns havde aldrig smagt det før. Så det blev serveret med en blanding af fløde og mælk:
 Mums!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar