tirsdag den 28. juni 2011

At starte forfra og om at vente på en plads i livet


Mandag startede jeg op igen på job. Ja, og hvordan er det så at starte på job efter barsel?! Altså, man synes både der intet er sket, samt at der er sket meget. Men håber jeg hurtigt får sat mig ind i det hele igen!! Og det har slet ikke været slemt at være væk fra Sofie. Tænker på hende mange gange i løbet af dagen, men savner hende ikke voldsomt. Men, det er nu stadig fantastisk at komme hjem til lille musen (Sofie) og store musen (Hâns). Det er dog skræmmende så hurtigt hun er blevet fars pige!!!

Hâns er sød til at sende små billeder af hvad de går og laver. I dag fik jeg dette billede:
Sofie slår mave efter en eftermiddagsflaske
Det er nu hyggeligt med små glimt hjemmefra når man er på arbejde.

Har i dag også tjekket, hvor Sofie ligger på ventelisten til vuggestue. Status er, at hun ligger nr. 10 på vores 1. prioritet og nr. 9 på vores 2. prioritet. Så vi håber, at der bliver en plads ledig inden Hâns skal tilbage på arbejde igen...

Åh så træt så træt

Ja, det er ikke blevet til så mange indlæg på det sidste. Dette skyldes flere ting:
  1. Både Hâns og jeg røg på polterabend i lørdags. Der kommer selvfølgelig et langt indlæg om dette, men jeg må lige skaffe bileder...og sortere, hvilke der kan tåle at komme på nettet :o)
  2. Søndag var vi så smadrede at dagen primært gik med, at finde tidspunkter, hvor man kunne sove
  3. Mandag startede jeg på arbejde efter min barsel
Søndag blev det dog tid til at sidde at nyde morgenmaden alle tre. Da jeg blev hentet til polterabend dagen før, startede vi med brunch, så der var efterladt diverse i køleskabet...mums.
Bl.a. lå der også ostehaps. Det MÅTTE vi da prøve at give Sofie:


Det kunne hun godt lide. Hun kunne bedst lide at sutte på den når den var hel. Så kunne hun selv sutte små stykker af og spise. Gav jeg hende derimod små stykker i munden, så spyttede hun dem bare ud igen :o)

fredag den 24. juni 2011

Den sidste dag inden den første dag

Så kom den aller sidste dag i min barsel. Nu er det tid til jeg skal ud i den store verden igen og Hâns skal hjem og være husfar. Jeg glæder mig vildt til at komme igang igen, men for pokker jeg kommer til at savne min lille trold!!!!!

Normalt er fredag store rengørings-, skifte sengetøj-, vaske tøj dag. Men nix, det ville jeg ikke bruge den sidste dag på!

Så i stedet tog Sofie og jeg på togtur ud til moster Lene i Holte. Her er mormor og morfar nemlig på besøg.
Sofie elsker alt slags offentlig transport. Det er lige meget om det er metro, bus eller S-tog. Det vigtige er, at man kan kigge ud af vinduet:


I dag blev det dog kun til metro og S-tog, da det ikke passede med en bus det sidste stykke, så der gik vi....Nåja, og så blev det også til tur på rulletrappe, da elevatoren på Nørreport, som altid, var ude af drift.

Det var længe over Sofie's puttetid, men man kan jo ikke sove, når man ved, man skal på besøg. Så det var bare hyggeligt at komme over til mormor, da vi nåede frem:



Men efter noget hyggetid, så må selv en lille trold overgive sig, selv om det ikke var med hendes gode vilje!



Hâns kom og hentede os efter arbejde. Det passede fint med at Sofie vågnede fra sin lur, og så kunne turen gå hjemad ("hej hej mor"):

Vel hjemme stod den på hurtig mad, nemlig risengrød. Jeg hadede risengrød indtil jeg blev gravid med Sofie. Nu elsker jeg det...og det gør Sofie åbenbart også:
Hun spiste 1½ portion!

Og efter sådan en dag kommer man til at tænke på denne:

Mødregruppen på besøg

Torsdag er mødregruppe dag. Denne gang var det min sidste gang i mødregruppen..starter jo arbejde på mandag. Og det var også min tur til at holde det.

Sofie sørgede for at lade op, inden mødregruppen kom:

Jeg gjorde klar med lidt lækkert, inkl. kagen jeg havde lavet dagen før:


Først kom alle drengene:

Lidt efter kom den anden pige i gruppen også og da Sofie vågnede afprøvede hun Ellen som rangle. Ranglen i hendes højre hånd sagde "dingeling". Ranglen i hendes venstre hånd sagde en mere brokkende lyd, når hun rystede den:

Når man sådan har mødregruppen på besøg er det heldigt man har en altan med plads til alle 5 vogne:

Det var endnu en hyggelig torsdag og sørgeligt at det var den sidste.

Torsdag blev afsluttet af den smukkeste regnbue:
Og mon ikke den ender lige her hos os...for vi har da ihvertfald en lille guldklump :o)

Store bage kage dag

Onsdag var store bage kage dag. Ikke mindre end 3 kager skulle der bages fordi:
  1. Kokken der skal lave mad til vores bryllup kom på besøg om aftenen
  2. Min mødregruppe kom på besøg dagen efter
  3. Hâns skulle have kage med dagen efter, da han skal på barsel fra næste uge.
Så der var gang i bageriet. Jeg lavede den samme slags kage til min mødregruppe og til Hâns's arbejde, nemlig "Mandelkage med creme" og bær fra "Kager der smager".

Kagen til min mødregruppe kom til at se sådan ud:




"Kager der smager" er i øvrigt en kogebog man MÅ eje, hvis man kan lide at bage kage. Der er kager til enhver lejlighed.

Til kokken lavede jeg blot en "bærtærte med sprød top" fra "Spis Bedre" (Opskrift).

Med alt det bageri var det rart at vi blot skulle have noget simpelt til aftensmad. Det var Hâns der var kokken og menuen stod på "Hurtig spaghettigryde" fra "Familiemad". En simpel ret, som egentligt skulle laves med pesto. Det havde vi dog ikke, så vi brugte en tomatsovs i stedet. Fantastisk ret:


Skulle man have lyst til at afprøve retterne og ikke ejer disse kogebøger, smider jeg gerne opskrifterne...det er bare så meget skriveri, hvis ingen skal bruge det ;o)

tirsdag den 21. juni 2011

Små breve med glæde

Idag lå der to breve i posten, som skabte glæde på hver deres måde.

Det første brev var prøvelsesattesten til vores bryllup. Tænk, der er under 2 måneder til den store dag. Glæder mig utrolig meget. Vi har også ventet længe synes jeg, da vi gerne vil holde en stor fest og det krævede lige at der blev sparet op.

Det andet brev var fra Københavns Kommune, Center for Parkering.
I starten af maj måned fik vi en parkeringsbøde, for at holde udenfor vores ejendom. Vi bor jo i Ørestaden, og der skal man virkelig være dygtig for at finde et sted, hvor man ikke skal betale for at parkere. Det koster således ca. 500 kr om måneden at parkere her. Det er jyden her altså ALT for nærig til. Det er åbenbart en generel holdning her, så folk parkerer på vejene op til Ørestaden for at slippe for denne betaling. Men på vores lille stikvej, står der intet om parkering. Da vi flyttede ind, diskutterede vi meget om man måtte parkere der, men blev enige om, at det måtte man. Men så en dag kom den onde p-vagt og gav en bøde. Men så idag.....lå der et lille brev om at vi havde fået medhold i den klage vi havde sendt og bøden var annulleret. Dejligt!

mandag den 20. juni 2011

Barselsbesøg og gåtur på fælleden

Åh vi kommer nærmere og nærmere den sidste dag i min barsel. Og det hele bliver meget mere tydelig når man er på barselsbesøg, for så kan man jo godt se, at ens egen lille trold nu ikke er så lille mere.
Min kusine (som faktisk var min jordemoder under min graviditet) fik en lille datter, Iben, for tre uger siden. Så Sofie og jeg var forbi og se hende idag. Og hold op hvor er Sofie pludselig bare stor og kan meget når man sammenligner med Iben.

Jeg havde inden vi tog afsted besluttet, at jeg ville gå hjem over fælleden. Så jeg havde pakket regntøjet, så jeg var klar til al slags vejr. Men jeg pakkede også en pose og en saks. For jeg havde på en gåtur over fælleden for nogle uger siden spottet et hyldeblomst træ. Jeg er vokset op med hyld i haven, men vi fik altid hyldebærsaft, så nu har jeg tænkt at jeg må prøve at lave saft af hyldeblomster.

Turen hjem startede på Vesterbro og jeg besluttede at gå langs Kalvebod Brygge hjem. Det er så smukt at se ud over vandet og at kigge på Islands Brygge på den anden side:



Og så er det så dejligt nemt at kunne krydse via Bryggebroen:


Jeg har tit kigget på alle kærlighedslåsene på broen. Jeg har ladet mig fortælle at det er et storby fænomen med disse låse:


Idag blev jeg så nysgerrig så jeg måtte have google til hjælp da jeg kom hjem. Jeg fandt ud af følgende:

Kærlighedslåse er hængelåse, som kærester fæstner på en lygtepæl, et hegn, et træ eller en bro. På låsen skriver de måske deres navne, dato og nogle kærlige ord, og så kaster de sammen nøglen i vandet. Handlingen symboliserer evig kærlighed.

Der hænger f.eks. kærlighedslåse på: Tower Bridge i London, en bro i Moskva, broer i Riga og i Köln, Sea Cliff Bridge syd for Sydney, broen Pont des Arts i Paris, broen Ponte Vecchio i Firenze, rækværket ved Venus-broen i Kobe i Japan, og på N-Tower i Seoul. (Kilde)

Idag opdagede jeg en ekstra ting på nogle af låsene:



Åbenbart symboliseres det nu også når man får et barn sammen. Det er nu en ganske sød ting, omend jeg pludselig stod der og følte mig gammel mens jeg tænkte at det også var noget nymodens pjank :o)

Vores tur gik videre mod fælleden. Amager fælled er en smuk oase dér midt i alt travlheden. Og der er nok at kigge på:





Og når man så går derinde, så håber man bare, at den sti man vælger, fører en det rigtige sted hen :o)

Og især håbede jeg at jeg kunne finde det træ jeg ledte efter. Men jeg nåede dog ikke langt ind på fælleden, før det gik op for mig, at fælleden er fyldt med hyldetræer. Der er nok til alle :o)

Da jeg var ved at være over fælleden vågnede Sofie:



Og jeg satte pris på, at min 2 timers gåtur var ved at være til ende. Nåede dog lige at spotte nogle blomster som stod der og bad om at komme med hjem. Og det kom de så:


Vi var ikke hjemme længe før både Sofie og jeg gik kolde og vi hørte slet ikke Hâns kom hjem.

søndag den 19. juni 2011

Udsigten fra vores lejlighed

Da vi flyttede ind i vores lejlighed for 1½ måned siden, havde vi den første aften uden møbler, da flyttefolkene først kunne komme med dem dagen efter. Vi havde haft et hul på et par dage fra vi solgte den gamle lejlighed, til vi kunne flytte ind i den nye lejelejlighed. Det var skønt endeligt at få noget mere plads og ikke mindst mulighed for at give Sofie sit eget værelse.

Mine forældre var kommet over fra jylland for at hjælpe med at komme på plads. Da vi sad der på gulvet med det sparsomme lys den første aften, kom vi pludselig til at kigge på udsigten fra vores altan, som jeg bare er helt vild med:
Vi bor overfor VM bjerget. Det er ikke det vilde at se på om dagen synes jeg ikke. Men om aftenen er det som at kigge på en regnbue i natten. Så den første nat sad jeg der på en mælkekasse op af en væg og ammede Sofie, mens jeg nød den dejlige udsigt.

Lidt om at være en vandhund på flere måder

Sofie elsker at være i svømmehallen. Vi startede da hun var 8 uger gammel og det var et hit fra starten:


Med tiden er hun blevet mere og mere livlig i vandet. Nu er hun ét stort smil hele tiden. Det er en fornøjelse.
Idag besluttede vi at Hâns og Sofie kunne gå i varmtvandsbassin mens jeg svømmede nogle baner. Det var fantastisk at få lov til at svømme igen. Tog blot 500 m og gik ind og så lidt på Sofie i vandet.

Vi havde taget løbevognen med. Sofie er meget snart 6 måneder og den er godt polstret, så vi havde besluttet at nu skulle den i brug. Så Sofie blev pakket i løbevognen og så løb jeg afsted med hende, mens Hâns tog bilen hjem. Da jeg havde løbet 300 m kiggede jeg ned til den lille trold. Hun snork sov.

Da vi var ca 1 km hjemmefra, begyndte det at regne ret meget. Jeg elsker at løbe i regn, så jeg pakkede vognen med Sofie godt ind og løb det sidste stykke. Jeg var lidt våd da jeg kom hjem:
Men det var en skøn tur.

Ny blog endnu en gang

Startede jo i det små med at blogge da jeg var gravid med Sofie. Både for at familie og venner kunne følge med, men også fordi det var sjovt at skrive de tanker og oplevelser ned, som graviditeten medførte. Jeg var ikke altid lige god til at få skrevet derinde, men fik da lagt de vigtige detaljer ud.

Efter jeg fødte Sofie har jeg flere gange fået kommentarer om, at folk af og til tjekker den gamle blog, men der sker jo intet. Havde slet ikke overvejet at fortsætte da hun først var født. Vi har været rimeligt gode til at lægge billeder på Facebook af hende, men det kræver jo så, at folk er på Facebook for at kunne følge med.

Startede så en ny blog. Nu havde alle mulighed for at følge med.

Begyndte så at følge lidt med i en barndomsvenindes blog "Hyggetrolde og Bulderbasser". Og jeg var bare så imponeret. Så nu er jeg for alvor hoppet med på vognen.

Glæder mig til at kunne skrive om de mange oplevelser vores lille familie har.