fredag den 24. juni 2011

Store bage kage dag

Onsdag var store bage kage dag. Ikke mindre end 3 kager skulle der bages fordi:
  1. Kokken der skal lave mad til vores bryllup kom på besøg om aftenen
  2. Min mødregruppe kom på besøg dagen efter
  3. Hâns skulle have kage med dagen efter, da han skal på barsel fra næste uge.
Så der var gang i bageriet. Jeg lavede den samme slags kage til min mødregruppe og til Hâns's arbejde, nemlig "Mandelkage med creme" og bær fra "Kager der smager".

Kagen til min mødregruppe kom til at se sådan ud:




"Kager der smager" er i øvrigt en kogebog man MÅ eje, hvis man kan lide at bage kage. Der er kager til enhver lejlighed.

Til kokken lavede jeg blot en "bærtærte med sprød top" fra "Spis Bedre" (Opskrift).

Med alt det bageri var det rart at vi blot skulle have noget simpelt til aftensmad. Det var Hâns der var kokken og menuen stod på "Hurtig spaghettigryde" fra "Familiemad". En simpel ret, som egentligt skulle laves med pesto. Det havde vi dog ikke, så vi brugte en tomatsovs i stedet. Fantastisk ret:


Skulle man have lyst til at afprøve retterne og ikke ejer disse kogebøger, smider jeg gerne opskrifterne...det er bare så meget skriveri, hvis ingen skal bruge det ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar