mandag den 22. august 2011

En hyggelig dag

Pottetræningen er fortsat i dag og Sofie har nu også prøvet at tisse på potten. Far er rigtig god til at sætte hende på potten i løbet af dagen. Og hun hygger sig når hun sidder der:

Beklager det grynede billede, mandens kamera på telefonen er ikke så godt :o)

Moster Lene har endnu engang ryddet ud i ting som fætter Villads ikke længere bruger. Så nu har Sofie fået DVD'er og ikke mindst en taske hvor man kan sidde i og blive båret rundt:


Det er bare perfekt, for Sofie er ved at være tung at bære i bæreselen og hun elsker at være oppe og kunne kigge på det hele. Desværre har vi endnu ikke en klapvogn hun kan sidde i. Vi har bestilt en vogn i Tyskland, da vi derved sparede 2000 kr i forhold til prisen på samme vogn i Danmark. Men desværre har de en leveringstid på 8 uger, hvilket vi desværre ikke havde bemærket. Så vi venter i spænding på, at det ringer på døren.

I nat sov Sofie i øvrigt igennem igen. Da hun blev puttet igår lå hun og sang 20-30 min indtil hun faldt i søvn. Og så har hun ellers bare snorksovet hele natten. ingen tabt sut, ingen sulten pige, ingen højlydte drømme lyde. Dejligt når nu jeg skulle tilbage på arbejde efter mine 14 dages ferie :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar