søndag den 21. august 2011

Bryllupsforberedelser

13. august i år blev Hâns og jeg gift og dermed blev jeg også en Kofod. Men inden dagen havde der været mange forberedelser, vi havde lavet invitationer, menukort, bordkort osv. Vi syntes der skulle være en lille ting til alle gæsterne, uden det dog skulle blive amerikanske tilstande med dyre gaver. Vi fandt derfor en lille æske, som vi fyldte med slik, der passede i farver med resten af oppyntningen:



Det tog lidt tid at folde og fylde dem, men de skabte lykke og så flotte ud på bordene.

Øl og sodavand tog Hâns og Jonas (forloveren) til Tyskland og hentede. Og så er det jo godt man har en Berlingo:


Jojo, der er også øl..de er bare inde bagved. Og så blev der også lige hentet med hjem til nogen andre også, når nu man alligevel var afsted :o)

Festen skulle holdes i en spejderhytte der hedder Polarhytten, som ligger i Ganløse, ca. 22 km fra Kbh. Så vi stod for alt oppyntningen selv. Hytten var ret bar i sig selv:


Men med nogle store planter, creperuller i loftet, lyskæder osv. så blev det nu meget godt til sidst:

Pyntning af loft...noget større projekt end først antaget!!!!!!



Sofie fik taget sig en god lur mens vi pyntede op. Hun kunne heldigvis stå udenfor og sove:


Og da hun vågnede op, var det med stor begejstring hun fulgte med i det store loftsprojekt:



Vi nåede ikke at blive færdige med alt oppyntningen inden vi blev nødt til at tage hjem. Hâns blev nemlig kidnappet af sine logebrødre og skulle ud at spise et sidste aftensmåltid inden fælden klappede ;o) Det vidste han intet om, men jeg blev til sidst nødt til at sige det til ham, da han blev ved med at syntes vi havde god tid.

Heldigvis har jeg en helt fantastisk familie, der bare sørgede for at de sidste detaljer var perfekte inden den store dag. Vi kunne på ingen måde have klaret alle forberedelserne uden deres store hjælp!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar