torsdag den 5. april 2012

Skurkagurken Sofie

Der er sket meget med Sofie i den seneste tid. Hun nåede lige at begynde at kravle inden hun begyndte at gå og tænderne vælter frem. Sofie er overalt og roder i alt!!  Hun finder mange spændende ting at lege med. For tiden er nogle af favoritterne at gå i fars skab og hente tøj eller gå i køkkenskuffen og hente, hvad man nu lige får fat i. Især den lyse jævner er populær.

En dag da Sofie tog den lyse jævner for gang-nummer-hvad-ved-jeg, sagde Hâns til hende: "Sofie, hvad er det jeg har sagt om den lyse jævner?!"...Hvortil jeg bare blev nødt til at svare: "at den er god til at jævne sovsen med?"

Jeg kan også være sikker på, at der mangler noget i min taske, hvis jeg lader den stå åben på gulvet. Forleden fandt Hâns sin kortholder nede under vasken i hendes køkken. Ja, man skal passe på, hvor man lægger sine ting. Bordet er heller ikke sikkert, medmindre man lægger det langt nok ind!!

Hermed følger lidt billeder fra hendes skurke-ture:
"Skal vi ud og shoppe, mor?"

"Vi kan bare købe en lille ting!"

"Må jeg prøve huen?!"


"Åhja, er jeg sej eller hvad!"
En anden favorit er at stå og kigge ud af vinduet. Helst efter ænderne og hunde. Hunde er meget populære!!! Der bliver peget, snakket og vinket og er hun heldig er der nogen ser ser hende og vinker tilbage. Ifølge Sofie siger ænderne "A", for det er ikke nemt at sige "rap".

Forleden fangede jeg hende i to af yndlingsbeskæftigelserne: gå i køkken skuffen og kigge ud af vinduet:
"Er der nogen ænder?"

"Der VAR ænder mor!"

"Mon de kan lide de pinjekerner jeg har stjålet i køkkenskuffen?"

"Hvad tror du, mor?"
Hihi...hun er for nuser :o)

lørdag den 10. marts 2012

Hushjælpen Mary, fra England

Vi har fået en hushjælp fra England.

Min veninde Gitte har en hushjælp der hedder Marie og så gjorde vi ligesom prins Joakim: pegede på den og sagde "sådan en vil vi også have!". Så vores hedder Mary.

Mary er flittig. Hver mandag-fredag kl 10 støvsuger hun hele lejligheden. Og TRO mig det er fantastisk at komme hjem til et nystøvsuget hjem hver dag!

Sofie synes Mary er meget spændende...især fordi hun har en knap der lyser. Meeen, Sofie blev ret bange da Mary begyndte at køre...bare fordi man trykkede lidt på knapperne. Så nu holder Sofie øje med Mary!

Mary er også kendt som en IRobot Roomba 770. Og de er bare billigere at købe hjem fra England!

Her er hun så:

lørdag den 18. februar 2012

Farver og striber

Nogle gange når jeg henter Sofie i børnehaven sidder hun og tegner. Så da vi en dag var i netto og jeg så nogle store farveblyanter, tænkte jeg at dem måtte vi da have. Farveblyanter er ikke så "farlige" som tusser eller vandfarver. Vandfarver får hun også lov til at male med i børnehaven. Sofie elsker det og maler både tøj, næsebor og tunge..hmmmm :o) Så jeg tænkte at farveblyanter var gode, for dem kan man ikke på samme måde male med alle steder.

Men jeg tog fejl!!!! Mens jeg lavede mad, fik Sofie lov til at sidde og tegne. Det var ikke længe jeg kiggede væk, men dette var hvad hun præsterede i det korte tidsrum:



Kan hilse og sige, at det ene næsebor var ret lilla!! Mirakuløst var der ikke kommet særligt meget på tøjet....og heller ikke særligt meget på papiret! Men hun hyggede sig :o)

Så har vi fået rengøringshjælp...eller...hjælp og hjælp...

Sofie synes vores støvsuger er sjov. Når vi støvsuger kravler hun efter og hiver i ledningen. Så en dag syntes Hâns hun kunne være med til at støvsuge sit eget værelse. Og DET kunne damen lide:



Hun blev dog lidt forstyrret, da hun stod ved siden af reolen med sine bøger. Eller jeg skulle nok hellere skrive reolen hvor bøgerne BURDE stå. For hun elsker at stå og hive dem alle sammen ud på gulvet.



Og så måtte far klare det sidste støvsugning selv, for bøgerne stod ALT for pænt. Det ser meget bedre ud, når de ligger på gulvet :o)

Frk. Lyserød

Herhjemme elsker vi rødbedesuppe. Hvad er der ikke at kunne lide....rødbeder = mums, creme fraiche og hakkede rødløg på toppen = endnu mere mums!

Opskriften er fra Karolines Køkken og du kan finde den her: Rødbedesuppe
Det er en skøn suppe, som er dejlig nem at lave.

Sofie er glad for næsten alt mad, så vi regnede også med denne ret var noget for hende. Og der skal jeg love for det var:



Godt hun ikke var klædt i hvidt den dag!!

Billeder fra Sofies fødselsdag...en anelse forsinket :o)

8. januar var det Sofies 1 års fødselsdag. Det blev fejret med åbent hus.


Idéen er tyvstjålet fra nogen venner og kan måske lyde en smule underlig. Men når man har mange man gerne vil se, så er det en super måde at gøre det på. Og især i sådan en situation, sætter man pris på, at vi ikke længere bor på 42 kvm ;o)

Mormor og morfar kom allerede om lørdagen. Så kunne de lege med Sofie, mens Hâns og jeg forberedte alt maden. 


Og HOLD DA OP, der blev bagt. Det blev til pølsehorn, boller, 2 kager og knækbrød...og nåja, så var det altså også lige tid til at bage rugbrød! Så der var i den grad gang i ovnen. Det var bare super at have mormor og morfar på besøg. Det var tydeligt at både de og Sofie hyggede sig og Hâns og jeg kunne få en masse fra hånden.

Søndag kom så alle gæsterne. Da det jo var åbent hus, kom og gik folk som de havde lyst. Det startede stille ud, men efterhånden som der kom børn til festen, så kom der gang i den:





Der blev spist godt af maden, men vi havde lavt så meget, at der ikke blev spist så meget kage. Det var til glæde for mine og Hâns's kollegaer, da vi hver tog en kage med på arbejde. Jeg tog den med slikket :o)

 
Men til sidst var Sofie også godt brugt, og syntes godt folk måtte gå hjem.

Alt i alt en fantastisk dag med dejlige mennesker!!!

søndag den 29. januar 2012

Sofie kan gå...hun tror bare ikke selv på det

Sofie har kunnet gå et stykke tid. Men hun tror ikke selv på det. Jeg har øvet længere og længere afstande med hende. Hun har en bobles krokodille (eller giraf som min mor kalder den). Den sætter jeg hende på, går til den anden ende af rummet og kalder på hende. Og så går hun så flot afsted!! Eneste minus ved at have trænet sådan er, at hun kun tror hun kan gå fra krokodillen. Så alle andre steder holder hun stadig fast.

Hermed et lille klip af "træningen":