lørdag den 18. februar 2012

Billeder fra Sofies fødselsdag...en anelse forsinket :o)

8. januar var det Sofies 1 års fødselsdag. Det blev fejret med åbent hus.


Idéen er tyvstjålet fra nogen venner og kan måske lyde en smule underlig. Men når man har mange man gerne vil se, så er det en super måde at gøre det på. Og især i sådan en situation, sætter man pris på, at vi ikke længere bor på 42 kvm ;o)

Mormor og morfar kom allerede om lørdagen. Så kunne de lege med Sofie, mens Hâns og jeg forberedte alt maden. 


Og HOLD DA OP, der blev bagt. Det blev til pølsehorn, boller, 2 kager og knækbrød...og nåja, så var det altså også lige tid til at bage rugbrød! Så der var i den grad gang i ovnen. Det var bare super at have mormor og morfar på besøg. Det var tydeligt at både de og Sofie hyggede sig og Hâns og jeg kunne få en masse fra hånden.

Søndag kom så alle gæsterne. Da det jo var åbent hus, kom og gik folk som de havde lyst. Det startede stille ud, men efterhånden som der kom børn til festen, så kom der gang i den:





Der blev spist godt af maden, men vi havde lavt så meget, at der ikke blev spist så meget kage. Det var til glæde for mine og Hâns's kollegaer, da vi hver tog en kage med på arbejde. Jeg tog den med slikket :o)

 
Men til sidst var Sofie også godt brugt, og syntes godt folk måtte gå hjem.

Alt i alt en fantastisk dag med dejlige mennesker!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar