tirsdag den 13. december 2011

Og så tog vi endnu en gang sygdom!!

Hold nu op, hvor har vi været ramt af sygdom. Da vi endelig blev friske, så lagde jeg mig med en omgang diarré og opkastning...og da jeg var rask, så tog Hâns en omgang. Nu er han ved at være på toppen igen og vi håber meget at vi få lov til at være raske bare for en stund!!

Det er bare ALT for kedeligt at gå hjemme. Faktisk glædede Sofie sig så meget til at komme i vuggestue idag, at hun vågnede 4.20 og hun var bare ikke til at få til at sove igen. Normalt bliver hun vækket kl 6.30 og spiser derfor også morgenmad i vuggestuen, da hun bliver afleveret ved 7-tiden. Men nu da hun stod så tidligt op lavede jeg selvfølgelig morgenmad til hende...og hun så bare SÅ skuffet ud. Jeg tror hun tænkte at hun nu igen skulle blive hjemme. Men det skulle hun ikke.

Nu da vi har været syge har vi også alle haft det svært med mad. Så da Sofie rakte ud efter et stykke chokolade, så fik hun lov til at guffe løs. Og hun så bare så glad ud:




Sekunder efter det sidste billede blev taget, var chokoladen dog ikke interessant mere og blev kylet på gulvet :o) Hvis der er noget der hedder kastefasen, så er det altså den hun er i nu!!!

Uh og har forresten helt glemt at skrive, at Sofie har lært at klappe. Hun begyndte pludselig at sidde og klappe for et par uger siden. Det er så sødt! Hun fik det dog blandet sammen med ordet "kaste", så da jeg sagde hun skulle kaste bolden, klappede hun istedet. Men nu er der styr på begreberne :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar