søndag den 6. november 2011

Tur på Meyers Madhus med kollegerne

Jeg arbejder i en afdeling hvor vi spænder bredt i typer, uddannelsesniveau, antal år i samme virksomhed og alder. For at styrke gruppen som helhed, har vi løbende nogle arrangementer. Denne gang skulle vi ind på Meyers madhus og lave mad. Og sikke en oplevelse!!!!!!

Alle hyggede og lavede mad til den store guldmedalje.

Da vi ankom startede vi med et glas bobler, lidt godt brød og noget røget laks


Herefter fik vi vist, hvordan gråænder og rødspætter skulle skæres ud. Så blev vi delt i hold, fik udleveret opskrifter og så var det bare at gå igang.




 Vi skulle tilberede 4 retter i alt:

Første ret var en rødspætte bagt på ben på en blomkålspuré. Hertil syltede løg og kapers.

Anden ret var byggrød med ristede svampe og kålpølse.

Tredje ret var stegte gråænder med bagte rødbeder, syltede pærer og saltede valnødder, hertil en sauce.

Sidste ret var hyldebærsuppe med vanilleis, maltcrumble, revet rålakrids og en myntesukker.

Det smagte fortryllende og det var en fantastisk aften med glade mennesker. Kan bestemt anbefales at prøve!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar