lørdag den 10. september 2011

Træt dag, der blev til en dejlig dag

Åh, jeg var så træt igår!! Plejer at cykle den første del af turen på arbejde, men cyklen stod på stationen, da jeg var taget direkte ind til Tivoli efter arbejde dagen før. Der var Hâns og Fisen nemlig taget spontant ind. Så istedet måtte jeg tage metroen hele vejen til Vanløse, hvor jeg skifter til S-toget. Så jeg stod der med halvåbne øjne og ventede på toget. Det kom...jeg steg ind og satte mig ned...det kørte videre................og så er det jeg kigger på destinationen i toget:


Og så sidder man der i et ret tomt tog og overvejer om det pludselig bare kører ind til siden og holder stille. Så er det, at det bekymrer en lidt, at der ikke er nogen person der kører toget!! Meeen, det kørte nu til Vanløse som det skulle.

Jeg har de sidste par uger fået løbet to gange om ugen. Ville gerne løbe tre gange som i de gode gamle dage, men jeg synes der går for meget tid fra Sofie, så blev helt stresset af det. Så to gange må jeg nøjes med. Så vidt muligt bliver det fredag og søndag, for fredag er Fisen og far i svømmehallen og søndag har vi hele dagen til at hygge. Men åh, jeg var stadig træt da jeg kom hjem igår. Kunne næsten ikke holde mig vågen på vej hjem og sad og overbeviste mig selv om, at det var bedre at gå hjem og sove. Da jeg trådte ind af døren ser jeg mit ur, som Hâns har lagt til opladning:


Og med sådan en dejlig hilsen, så var der ikke andet at gøre end at komme afsted. Så fik taget 6 km, men med småpauser undervejs, da kroppen var halvsovende.

Da jeg var næsten hjemme kom min løbemakker Kathrine cyklende forbi. Hun var på vej i Fields. Så da hun kørte hjem fra Fields, kom hun forbi til en kop the og for at aflevere en gave til mig, til imorgen :o)

Fantastisk slutning på en træt dag!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar