Første dag i vuggestuen var der hængt et fint skilt op ved indgangen, hvor der stod velkommen til Sofie og hendes familie. Denne dag var vi bare nede at spise frugt og lege lidt. Sofie opdagede slet ikke, at mor og far gik ud af stuen (vi skulle lige hilse på en far fra mødregruppen). Så vi besluttede at blive uden for stuen. Da Sofie havde leget 30-45 min kom hendes tilknytningspædagog med en storsmilende pige og sagde at vi skulle stoppe for idag. På den måde var hendes første dag én stor positiv oplevelse. Da vi tog hende hen til hendes rum og satte hende for at give hende tøj på, smuttede hun afsted igen...hun havde slet ikke tid til at komme hjem.
Vi har lige så stille trappet op. Idag var vi dernede kl 8.00 og Jeg var der til ca. kl 9, hvor de kom og fortalte at Sofie sov, så jeg kunne bare smutte. Så i skrivende stund ligger hun dernede og sover. De vil så ringe når hun vågner og give hende noget mad.
Hun er SÅ glad for at være der, og er bare blevet en stor pige, som det også kan ses på de følgende billeder.
Afgang til første dag i vuggestuen |
Hun er meget glad for at spise selv, så det gør hun næsten udelukkende...selvom det sviner lidt. Men man skal jo lige lære det :o)
Og yndlingsbeskæftigelsen er at gå...eller til nød stå. Sidde gider man altså ikke så meget.
Som bonus på starten sover hun som en sten de fleste nætter og spiser som en hest til de fleste måltider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar