mandag den 24. oktober 2011

Ren afslapningsweekend

Sidste uge var en MEGET travl uge på jobbet og jeg trængte i den grad til at få slappet af. Efter arbejde fredag, mødtes jeg med Sofie og Hâns i svømmehallen. Det er længe siden jeg har været med, så var spændt på at se hende i vandet. Hun er HELT tosset med det vand. Hun plaskede løs og dykkede med far igen og igen. Og de skulle også vise, hvor dygtig hun er til at dykke fra kant. Hun er virkelig blevet en stor pige.

Efter svømmeturen stod den på en lille bid mad til Sofie og en gåtur på ca. 4 km til Fields. Vi skulle nemlig have købt en lille taske til Sofie, som hun kan have med i vuggestuen. Og så skulle vi også lige have en kop kaffe...og Sofie skulle selvfølgelig have en tebolle:





Lørdag stod den på ugens hovedrengøring samt tøjvask, kun afbrudt af en hurtig tur i Fields.

Søndag tog vi metroen ind til Nørreport for at besøge Torvehallerne. Det var rigtig hyggeligt, for der var ikke vildt mange mennesker. Vi fik bl.a. købt rabarbersaft med hjem, hvilket jeg har været helt vild med siden jeg smagte det i Berlin. Bagefter gik vi en tur i Botanisk have. Et super flot sted, men noget af en udfordring med klapvogn, da de er ved renovere belægningen på stierne i hele haven. Men smukt er der nu alligevel.


En dejlig dag der også bød på kaffe på Paludan, løbetur på fælleden og sneglebagning.
Ren afslapningsweekend!!

søndag den 23. oktober 2011

En lille gåtur

Sofie kan stadig ikke kravle. Men til gengæld er hun meget glad for at gå. Nogle dage vil hun hverken sidde eller ligge, det eneste hun vil er at gå rundt og rundt. Og hun er faktisk blevet ret dygtig til at gå med sin gåvogn. Til tider kører den dog baglæns for hende. Men alt i alt synes jeg hun er meget dygtigt. Hun er jo ikke fyldt 10 måneder endnu. Og man skal jo også være klar til at starte i vuggestue om en uge. Og så en lille film af en af Sofies gåture idag. Hun har nemlig gået frem og tilbage en del gange idag!!

søndag den 16. oktober 2011

Tur på legepladsen (Billedspam)

Vi er så heldige, at der en legeplads lige udenfor vores bagdør. Så det er super nemt at komme ned på legepladsen. Vi har endeligt fået købt termotøj og overtræksfutter til Sofie, så det måtte vi prøve af med en tur ned på legepladsen i sidste uge. Så hermed følger der en omgang billedspam af turen:

"Jubii, vi skal lege"


"Hvad er det egentligt jeg har rodet mig ud i?"



"Jeg elsker at rutsje!!!!"
"Og så en gåtur over bakken"








"Derefter tager vi en hoppetur fra stolpe til stolpe"



"Og til sidst slutter vi af med en gyngetur. Først gynger jeg selv"


"Og så gynger jeg med far. Mor skubber, så vi gynger helt op i himlen"



"Det var en dejlig tur på legepladsen!!!!"

Sofie på eventyr

Sofie kan ikke kravle endnu, men hun kan krybe som en soldat...og hun er OVERALT. Hun er særlig glad for at krybe ud på badeværelset og når vi kommer og spørger hvad hun laver, så skubber hun døren i. Jo jo, damen ved godt hvad hun vil. Hermed følger lidt billeder fra en af Sofies små udflugter:

"Hvis jeg gemmer mig, så kommer du og finder mig bagefter"
 
"Det er dejligt at ligge lidt her i solen"

"Du må også godt ligge her, far!"


Ja, der er nu kommet fart på hende!!